3. Den kommunale sektor

Den kommunale sektor afholdt i 2019 udgifter for 5.851 mio. kr. De kommunale udgifter er dermed steget 4,3 pct. ift. 2018, hvor de samlede drifts- og kapitaludgifter anløb 5.608 mio. kr. I figur 3.1 vises kommunernes udgifter i 2019 fordelt på den funktionelle fordeling.

 

Figur 3.1
Funktionel fordeling af udgifter i den kommunale sektor 2019

 

Social beskyttelse er det største område under kommunerne, og omfatter udgifter til sociale velfærdsforanstaltninger som forsorg for familier, børn og unge, handicappede og ældre, herunder institutioner, boliger, forebyggelse m.m. samt en række kontante ydelser ved sygdom, invaliditet og arbejdsløshed samt ydelser til boligsikring, revalidering, social førtidspension, alderspension m.m. I 2019 udgjorde udgifterne til social beskyttelse 3.006 mio. kr. svarende til 51,4 pct. af de samlede kommunale udgifter.

 

Undervisning er et andet vigtigt kommunalt anliggende. Udgifter til undervisning omfatter drift af kommunale skoler, ungdomsskoler, kollegier og skolehjem samt uddannelsestilskud. I 2019 udgjorde udgifter til undervisning 1.018 mio. kr. svarende til 17,4 pct. af de samlede kommunale udgifter.

 

Udgifter til generelle offentlige tjenester omfatter udgifter til drift af den kommunale forvaltning, kommunal- og bygdebestyrelse, afholdelse af valg samt kommissioner, råd og nævn m.m. I 2019 udgjorde udgifterne til generelle offentlige tjenester 971 mio. kr. svarende til 16,6 pct. af de samlede kommunale udgifter.

 

Miljøbeskyttelse dækker over udgifter vedr. indsamling, behandling og bortskaffelse af affald og spildevand, drift af forbrændingsanlæg, modtagestationer for miljøfarligt affald m.m. De samlede udgifter til miljøbeskyttelse udgjorde 189 mio. kr. i 2019 svarende til 3,2 pct. af de samlede kommunale udgifter.

 

Økonomiske anliggender vedrører aktiviteter på arbejdsmarkedet, tilskud til landbrug, fiskeri og jagt, fremstilling af el og varme, transport samt aktiviteter inden for industri, handel, turisme m.m. I 2019 udgjorde økonomiske anliggender 309 mio. kr. svarende til 5,3 pct. af de kommunale udgifter.

 

Udgifter til boliger og offentlige faciliteter omfatter drift af udlejningsboliger, boligbyggeri, byggemodning, vandforsyning, gadebelysning, F&U vedr. boliger og offentlige faciliteter samt administration af boliger og offentlige faciliteter. De samlede udgifter vedr. boliger og offentlige faciliteter udgjorde 112 mio. kr. i 2019 svarende til 1,9 pct. af de kommunale udgifter.

 

I oversigt 3.1 gengives de kommunale udgifter og indtægter fordelt på type i henhold til den realøkonomiske fordeling.

 

Oversigt 3.1
Realøkonomisk fordeling af udgifter i den kommunale sektor

 

 

2015

2016

2017

2018

2019

 

 

Mio. kr.

1.

Driftsudgifter ........................

4.615

4.687

4.928

5.178

5.426

1.1

Konsum i alt ........................

3.453

3.518

3.709

3.969

4.238

1.2

Løbende overførsler ..................

1.163

1.169

1.219

1.210

1.188

 

 

 

 

 

 

 

2.

Kapitaludgifter .......................

368

413

510

429

426

2.1

Kapitalakkumulation ..................

367

403

506

429

411

2.2

Kapitaloverførsler ....................

1

10

4

0

14

 

 

 

 

 

 

 

A.

Udgifter i alt ........................

4.983

5.100

5.438

5.608

5.851

 

 

 

 

 

 

 

3.

Driftsindtægter .......................

5.090

5.321

5.512

5.898

6.057

3.1

Erhvervsindtægter ....................

355

357

373

365

358

3.2

Formueindtægter .....................

16

17

28

30

17

3.3

Løbende skatter .....................

2.715

2.888

3.005

3.278

3.428

3.4

Andre løbende overførsler ..............

2.005

2.059

2.106

2.226

2.254

 

 

 

 

 

 

 

4.

Kapitalindtægter .....................

61

43

53

10

26

 

 

 

 

 

 

 

B.

Indtægter i alt .......................

5.151

5.365

5.565

5.908

6.083

 

 

 

 

 

 

 

C.

Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing) ...

475

635

584

720

632

 

 

 

 

 

 

 

D.

Drifts- og kapitaloverskud (B-A)
(fordringserhvervelse, netto)
...........

168

265

127

300

232

Anm.: Opgørelsen er konsolideret, og overførsler mellem de offentlige delsektorer er derfor, i henhold til ENS 1995, ikke medtaget. Derudover er kapitaltilskud til egne kvasiselskaber ikke indeholdt i statistikken. I 2019 udgør kapitaltilskud til kommunernes egne kvasiselskaber 86 mio. kr.

 

De kommunale finanser viste i 2019 et samlet overskud på 232 mio. kr. Indtægterne fra løbende indkomstskatter steg yderligere ift. 2018. Driftsudgifterne steg imidlertid endnu mere, og medførte et pres på overskuddet, der blev 68 mio. kr. lavere end i 2018. Driftsoverskuddet, også kaldet bruttoopsparingen, faldt med 12,2 pct. til 632 mio. kr.

 

Udgifter til fremstilling af kommunale tjenesteydelser (konsumudgifter) steg med 269 mio. kr. til 4.238 mio. kr. En stigning på 6,8 pct. Den største del af konsumet dækker aflønning af kommunalt ansatte, der i 2019 steg med 146 mio. kr. til 2.364 mio. kr. Den øvrige del af konsumet dækker forbrug af fast realkapital, forbrug i produktionen fratrukket indtægter fra salg af varer og tjenester. Forbrug i produktionen steg med 139 mio. kr. til 1.784 mio. kr.

 

De samlede kommunale investeringer, der omfatter faste nyinvesteringer samt køb og salg af ejendomme, faldt med 18 mio. kr. til 411 mio. kr. i 2019 svarende til et fald på 4,2 pct.

 

Finansiering af de kommunale aktiviteter sker primært via indkomstskat samt tilskud fra Grønlands Selvstyre. I 2019 udgjorde de løbende skatter 3.428 mio. kr., hvilket var en stigning på 4,6 pct. ift. 2018. Løbende overførsler fra selvstyret og den danske stat udgjorde 2.254 mio. kr. svarende til en stigning på 1,3 pct. ift. 2018.

 

Samlet set steg de kommunale udgifter i 2019 med 243 mio. kr. eller 4,3 pct. ift. 2018. De samlede indtægter steg med 175 mio. kr. svarende til 3,0 pct. i samme periode, hvilket førte til såvel en lavere bruttoopsparing som en reduceret fordringserhvervelse.